Advarsel fra EU: Rod i svensk økonomi kan smitte nabolande
Der er ifølge EU-Kommissionen fare for, at ubalancen på det svenske boligmarked smitter af på Sveriges nabolande. Det skyldes især, at de nordiske og baltiske lande er tæt forbundet gennem banksektoren, hvor blandt andet storbanken Nordea har forretninger i hele regionen. Foto: Polfoto/Thomas Borberg
Polfoto/Thomas Borberg
EU-Kommissionen advarer om, at den nordiske banksektor kan lide under stigende huspriser og gæld i Sverige.
Der er ubalance i svensk økonomi. Og hvis ikke der bliver rettet op på kontrolleret vis, kan det smitte i nabolandene, fordi den nordiske banksektor er så tæt forbundet.
Sådan lyder advarslen fra EU-Kommissionen, der som led i sin økonomiske vinterpakke onsdag offentliggør detaljerede rapporter om EU-landenes økonomi.
Kommissionen peger på flere problemer i Sverige.
Der er dels boligpriserne, der bliver ved med at stige ud fra et niveau, der ifølge kommissionens eksperter allerede er for højt.
Og dels den fortsatte vækst i den private gæld.
De to problemer kan tilsammen skabe endnu større problemer, selv når man forsøger at løse dem.
- Selv om bankerne synes at have tilstrækkelig kapital, kan en ukontrolleret opretning også påvirke finanssektoren, eftersom bankerne bliver stadig mere påvirket af boliglån.
- I den situation er der fare for en afsmittende effekt i nabolande, eftersom svenske bankgrupper er systemisk vigtige i hele den nordisk-baltiske region, skriver kommissionen.
Der er ros til de svenske myndigheder for at være opmærksom på de voksende farer. Sverige har blandt andet forsøgt at lægge en dæmper på den voksende boliggæld og få sat gang i byggeri af nye boliger.
Men kommissionen konstaterer også, at de foreløbige indgreb endnu ikke har evnet at få kølet boligmarkedet tilstrækkeligt af.
Konklusionen er, at der stadig er brug for politiske indgreb blandt andet inden for boligskat, nye boliger, bedre udnyttelse af den eksisterende boligmasse og for at sikre, at Sverige lever op til alle regler på området.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned