Ahmadinejad må ikke stille op ved Irans præsidentvalg
Irans tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad får ikke lov at stille op ved præsidentvalget i næste måned. (Arkivfoto) Foto: /ritzau/AP/Ebrahim Noroozi
/ritzau/AP/Ebrahim Noroozi
Vogternes Råd forhindrer Ahmadinejad i at gå efter præsidentposten. Rouhani og fem andre får lov at stille op.
Irans tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejad er blevet udelukket fra at stille op ved det iranske præsidentvalg i næste måned.
Det rapporterer statslige iranske medier.
Derimod har landets siddende præsident, Hassan Rouhani, fået lov at genopstille.
Ebrahim Raisi, der betragtes som en af høgene i feltet af kandidater, er ligeledes sluppet igennem nåleøjet.
Det er Irans magtfulde religiøse Vogternes Råd, der beslutter, hvem der får lov at opstille ved valget.
Ebrahim Raisi ses af iagttagere som den største trussel mod Rouhanis chancer for at blive genvalgt.
Konservative Ahmadinejad, der var præsident i Iran fra 2005 til 2013, er en kontroversiel skikkelse både i Iran og i store dele af den øvrige verden.
I den vestlige verden vakte det især opmærksomhed, at han satte spørgsmålstegn ved Holocaust.
I løbet af de otte år, Ahmadinejad var præsident, indførte FN's Sikkerhedsråd nye sanktioner mod landet tre gange på grund af dets atomvåbenprogram.
Ifølge kritikere var han blandt andet skyld i, at Iran blev mere isoleret fra Vesten.
Hverken Ahmadinejad eller hans nære allierede Hamid Baghaie har fået tilladelse til at opstille. Det kan være på grund af beskyldninger mod dem om korruption, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned