Airbnb forbyder fester i udlejningsboliger over alt i verden
Fester i lejede Airbnb-boliger bliver gjort forbudt af platformen. (Arkivfoto). Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Under pandemien forbød Airbnb fester og satte grænse for antal gæster. Sidstnævnte bliver ophævet.
Airbnb forbyder fester og begivenheder i private boliger udlejet via platformen over alt i verden.
Det skriver BBC.
Dermed er et midlertidigt forbud, der blev indført under pandemien i august 2020, gjort permanent.
Forbuddet blev ifølge Airbnb taget særdeles godt imod af udlejerne, og portalen beskriver tiltaget som "meget mere end blot en sundhedsforanstaltning".
- Det udviklede sig til at blive et bærende princip i vores politikker for at støtte vores værter og deres naboer, udtaler udlejningsportalen ifølge BBC.
Airbnb skriver i en erklæring, at antallet af klager omkring fester er faldet med 44 procent, siden tiltaget blev introduceret.
Det globale forbud vil muligvis blive udvidet til også at gælde traditionelle ferieboliger, der også udlejes via platformen.
Samtidig fjerner Airbnb et loft på antallet af personer på én booking.
I begyndelsen af pandemien indførte portalen, at maksimalt 16 personer måtte leje sig ind per feriehus. Det loft bliver nu ophævet.
- Flere typer af større boliger er i stand til at huse mere end 16 personer. Det kan for eksempel være alt fra slotte i Europa til vingårde i USA og strandvillaer i Caribien, siger Airbnb.
Virksomheden havde allerede inden pandemien begyndt at indføre festforbud. Her blev det forbudt at holde uautoriserede fester.
Det skete efter et skyderi i en udlejningsbolig i Californien i november 2019.
Under pandemien blev fester så generelt forbudt på platformen.
Mere end 6600 brugere er blevet suspenderet for at bruge platformen for at overtræde reglerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned