Sikkerhedsstyrker i Yemen har dræbt Anwar al-Awlaki, siger det yemenitiske forsvarsministerium i hovedstaden Sanaa.
Awlaki var en muslimsk præst, der blev født i USA. Han sættes i forbindelse med al-Qaeda og skal have været indblandet i et forsøg på at bombe et fly til USA i 2009.
- Terroristen Anwar al-Awlaki er blevet dræbt sammen med nogle af sine ligesindede, hedder det i meldingen fra ministeriet.
Amerikanske embedsmænd mener, at Awlaki kan have skabt sig en betydelig tilhængerskare i USA og andre vestlige lande via engelsksprogede meldinger på internettet.
Major Nidal Malik Hasan var en af dem, der skrev til den nu dræbte Awlaki. Hasan stod bag nedskydningen og drabet på 12 mennesker på militærbasen i Ford Hood i Texas i 2009.
Hasan var tilsyneladende en beundrer af Awlaki og sendte ham e-mails. Det er ikke klart, hvor meget korrespondance der var imellem de to.
Forsvarsministeriet oplyser ikke detaljer om, hvordan Awlaki blev dræbt.
Men kilder blandt Yemenitiske stammer siger til det franske nyhedsbureau AFP, at Awlaki blev dræbt under et luftangreb i Maribprovinsen, en højborg for al-Qaeda i det østlige Yemen, tidligt fredag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned