Algeriet har doneret 10 millioner dollar (50,3 millioner kroner) til udviklingsprojekter i den nordlige del af nabolandet Mali, hvor terrornetværket al-Qaeda er aktiv.
Pengene vil blive brugt til at finansiere blandt andet sundhedsprojekter og vandforsyning i tre regioner af Mali, der udgør den lange grænse til Algeriet.
Malis præsident, Amadou Toumani Toure, har længe insisteret på behovet for at udvikle de mest isolerede regioner af landet for at stoppe indflydelsen fra al-Qaedas afdeling i Nordafrika, al-Qaeda i Det Islamiske Maghreb (AQIM).
AQIM, der oprindeligt stammer fra Algeriet, har baser i det nordlige Mali, hvorfra den væbnede ekstremistiske bevægelse opererer i adskillige lande, ikke mindst i Niger og Mauretanien.
Bevægelsen gennemfører angreb, bortførelser, fortrinsvis af vesterlændinge, og er involveret i adskillige former for illegal handel, heriblandt af narko.
Algeriet har længe betragtet Mali som et regionalt svagt led i kampen mod terror og kriminalitet.
Mali er et af verdens fattigste lande og modtager af dansk bistand.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie