Amnesty opfordrer til våbenembargo mod Myanmar
Amnesty Internationals krisechef siger, at militæret i Myanmar begår forbrydelser mod menneskeheden.
FN's Sikkerhedsråd bør forbyde salg af våben til Myanmar. Det mener menneskerettighedsgruppen Amnesty International.
Opfordringen kommer dagen før Sikkerhedsrådet torsdag holder et første åbent møde om situationen i det vestlige Myanmar. Her er op mod en halv million rohingya-muslimer drevet på flugt den seneste måned.
Tirana Hassan, Amnestys leder for kriserespons, mener, at militæret i Myanmar fordriver og dræber rohingyaer. Han siger, at militæret begår forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning.
I løbet af den seneste måned skal over 200 landsbyer være brændt ned. Ifølge rohingya-flygtninge er byerne blevet stukket i brand af militæret og ophidsede menneskegrupper, som har været anført af buddhistiske munke.
Repræsentanter for flere FN-organer skal ifølge planen rejse ind i det urohærgede område torsdag sammen med repræsentanter for myndighederne i Myanmar.
Ifølge FN-generalsekretær António Guterres' talsmand, Stephane Dujarric, er dette det første skridt i bestræbelser på at få bragt humanitær hjælp ind i regionen.
Guterres skal ved mødet i Sikkerhedsrådet torsdag orientere om situationen i Myanmar.
De seneste dage har militæret i Myanmar hævdet, at der er fundet massegrave med mindst 163 mennesker. Mange af dem var angiveligt hinduer, som ifølge militæret skal være blevet dræbt af en militant rohingya-gruppe. Gruppen afviser beskyldningerne.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie