Hjemmesiden er oprettet af det hollandske Frihedsparti med Gert Wilders i spidsen, og den skal fungere som en slags hotline, hvor hollændere kan anmelde indvandrere fra Central- og Østeuropa, hvis de føler, at en polak eksempelvis har "stjålet" deres job.
Siden bliver tirsdag diskuteret i EU-Parlamentet, som torsdag skal stemme om en resolution, der fordømmer den.
En af kritikerne er Jens Rohde, medlem af parlamentet for Venstre.
- Det er et usselt initiativ, som ethvert anstændigt menneske må tage afstand fra. Sådanne generaliseringer har medvirket til nogle af de mørkeste sider i Europas historie, siger Jens Rohde.
Han mener ikke, at parlamentet overhovedet skulle tage sagen op, fordi den "ikke fortjener det".
- Men jeg støtter selvfølgelig afstandtagen til hjemmesiden. For det er så usselt, så lavt, så småt skåret og så ubegavet, lyder det barsk fra Jens Rohde.
Men kritikken er forfejlet, mener hollandske Auke Zijlstra, der er medlem af EU-Parlamentet for Frihedspartiet.
- Kritikken er bizar. Enhver politiker burde fejre, at folk involverer sig, som de gør på vores side. Men i stedet kalder man det diskrimination og alt muligt andet.
- Vi leder bare opmærksomheden hen på, at man lukkede lande ind i det europæiske samarbejde, som tydeligvis ikke var klar til det, siger Auke Zijlstra.
Ifølge ham har der været mere end 100.000 klager over særligt polakker i den måned, siden har eksisteret.
- Vi følte, at folkets stemme manglede i debatten, og nu har så mange henvendt sig. Det er en kæmpe succes, fastslår Auke Zijlstra.
Ambassadører fra 10 central- og østeuropæiske lande har fordømt siden på det groveste.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned