Den Arabiske Liga gav torsdag Syrien et nyt ultimatum. Syrien skal inden fredag klokken 12.00 dansk tid have underskrevet en aftale om at lade observatører komme ind i landet for at holde øje med situationen.
- Hvis de ikke skriver under, vil ministrene i det økonomiske og sociale råd mødes lørdag for at diskutere sanktioner, siger Egyptens udsending i ligaen, Afifi Abdel Wahab.
Sanktionerne ventes at omfatte suspendering af fly til og fra Syrien, indefrysning af finansielle transaktioner med den syriske centralbank og handel med det syriske styre, undtaget basale fornødenheder.
Det kan også komme til at omfatte indefrysning af den syriske regerings finansielle værdier.
Libanons udenrigsminister, Adnan Mansour, har tidligere sagt, at Libanon ikke vil tilslutte sig Den Arabiske Ligas sanktioner mod dets naboland.
Samtidig har Den Arabiske Liga for første gang bedt FN om hjælp til at løse krisen i Syrien.
Ved torsdagens udenrigsministermøde besluttede ligaen at bede FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, "tage alle skridt for at støtte Den Arabiske Ligas bestræbelser på at løse den kritiske situation i Syrien".
Det arabiske ultimatum til Syrien kommer på en dag, der har kostet mindst 32 mennesker livet i Syrien. 11 af de dræbte er sikkerhedsstyrker og syv andre er militære piloter, oplyser syriske aktivister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie