Arkæologer finder 17 mumier i egyptiske katakomber
Sarkofag med mumier blev fundet i Egypten nær byen Luxor i april (billedet). Nu er 17 nye mumier blevet fundet i den centrale del af landet. Foto: /ritzau/Aa/abaca
/ritzau/Aa/abaca
For anden gang på kort tid er en arkæologisk udgravning stødt på mumier i Egyptens katakomber.
Arkæologer i Egypten har fundet 17 mumier i Minya-provinsen syd for Kairo. Det oplyser landets ministerium for udforskning og bevaring af Egyptens historie lørdag.
- Vi har fundet katakomber, der rummer flere mumier, siger Salah al-Kholi, der er professor ved universitetet i Kairo og leder udgravningen.
Mumierne, der ikke menes at være lig af kongelige, blev fundet i underjordiske korridorer.
Egyptens minister for antikken, Khaled el-Enany, kalder fundet unikt for det centrale Egypten.
Også Mohamed Hamza, der er leder af Kairo Universitets center for udgravninger, er begejstret. Han omtaler opdagelsen som "vigtig og uden fortilfælde" i området.
Også i sidste måned blev der fundet egyptiske mumier i farverige sarkofager af træ.
Her var der tale om otte mumier fundet i en grav, der menes at være omkring 3500 år gammel. De blev fundet lidt uden for byen Luxor.
I første omgang meddelte de egyptiske myndigheder, at de havde fundet seks mumier. Men senere viste det sig, at der var to mere.
Sammen med mumierne fandt arkæologerne i april over 1000 skulpturer i graven. De blev ofte lagt ned til de døde for at hjælpe dem videre i det hinsides.
Gravene og de gamle templer omkring Luxor har længe været en af Egyptens helt store turistattraktioner.
Men antallet af besøgende i Egypten er faldet drastisk siden de politiske uroligheder, der i februar 2011 væltede landets mangeårige præsident, Hosni Mubarak.
Minister for antikken Khaled el-Enany håber, at opdagelsen af de nye mumier kan være med til at tiltrække turisterne igen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned