Grundlæggeren af whistleblower-organisationen WikiLeaks, Julian Assange, finder torsdag ud af, om han skal blive bag tremmer, eller om han løslades mod kaution.
Assange er fængslet i Storbritannien, mistænkt for seksuelle overgreb i Sverige. Tirsdag blev han i første omgang løsladt mod kaution. Men den svenske anklager appellerede afgørelsen, og Assange måtte blive i fængslet.
Torsdag vil en britisk dommer afgøre, om svenskernes appel skal høres, eller om australieren skal være en fri mand. Sverige forsøger at få Assange udleveret til retsforfølgelse.
Kautionen for Assanges løsladelse blev i første omgang sat til 200.000 pund. Blandt andre har filminstruktøren Michael Moore lovet at spytte i kassen.
Uanset torsdagens afgørelse er Assange blevet pålagt at møde op i retten den 11 januar. Herefter er den 7. og 8. februar afsat til en høring om Assanges eventuelle udlevering til Sverige.
Det er to svenske kvinder, der har anmeldt Assange for ulovlig tvang, tre tilfælde af seksuelle overgreb og et tilfælde af voldtægt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie