Australsk nej til aboriginals anerkendelse kan splitte mere

Australiens beslutning om at nægte forslag om oprindelige folks anerkendelse i landets forfatning kan ifølge analytikere lede til mere splittelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters efter lørdagens afstemning.

Her skulle i alt 18 millioner stemmeberettigede ved en folkeafstemning tage stilling til, om det oprindelige folk - størstedelen aboriginals - skulle skrives ind i den australske forfatning og tildeles en særlig politisk stemme.

60 procent var imod det forslag.

Også fra den oprindelige befolkning selv er der skuffede meldinger ovenpå lørdagens klare "nej".

- Det her viser, at Australien er et intolerant samfund, når det kommer til race, og det må stoppe, siger Len Clarke, der leder en lokal gruppe for aboriginals i den australske delstat Victoria ifølge mediet ABC.

Kun én af i alt otte delstater og territorier stemte "ja", nemlig hovedstaden Canberra, der er sit eget territorium.

Forslaget blev af ja-siden betragtet som en mulighed for at rette op på megen ulighed mellem den hvide majoritet og det oprindelige folk.

Foruden at inkludere det oprindelige folk i forfatningen ville forslaget også føre til oprettelsen af et repræsentativt råd, der i fremtiden skulle rådgive politikere om, hvordan ny lovgivning kan påvirke befolkningsgruppen.

Nej-siden har argumenteret for, at et repræsentativt råd vil give det oprindelige folk specielle - og dermed unfair - rettigheder i forfatningen.

Nogle har omvendt argumenteret for, at rådet ikke kommer til at have tilstrækkelig magt - og af den årsag stemt nej til forslaget.

Den oprindelige befolkning har boet på australsk jord i 60.000 år.

I dag består gruppen af 3,8 procent af landets i alt 26 millioner indbyggere.

/ritzau/