Avis: Spanien vil tage imod 400.000 briter efter brexit
Spanien planlægger at give opholdstilladelse til 400.000 briter ved et no-deal brexit. Det skriver avisen El Pais. El Pais skriver, at den nye lovgivning, som kun bliver gældende i tilfælde af et hårdt brexit, også gælder Gibraltar. Foto: Jon Nazca/Reuters
Jon Nazca/Reuters
De spanske myndigheders plan indebærer, at lignende regler skal gælde spaniere i Storbritannien.
Spanien planlægger at give opholdstilladelse til 400.000 briter ved et no-deal brexit. Det skriver avisen El Pais.
De spanske myndigheders plan gør det klart, at de regler, som de spanske myndigheder indfører, skal modsvares af lignende regler i Storbritannien - gældende for spaniere i landet, skriver El Pais.
Den spanske udenrigsminister, Josep Borrell, siger, at han ikke ønsker at opleve en situation, hvor britiske og spanske statsborgere står uden rettigheder efter et hårdt brexit.
El Pais skriver, at den nye lovgivning, som kun bliver gældende i tilfælde af et hårdt brexit, også gælder Gibraltar.
- Men regeringen i Madrid insisterer på, at det vil have indflydelse på enhver brexit-ordning vedrørende halvøen.
Udkastet til de nye regler vil øjeblikkeligt blive sendt til parlamentet, som står for at skulle opløses, da der er udskrevet valg.
Reglerne omfatter kun i brede termer andre områder som det nationale luftfartsselskab Iberia, som hovedsageligt ejes af den britisk-spanske gruppe IAG.
Den spanske regering udsendte i sidste måned et dekret om, at der skal ansættes 1735 offentligt ansatte, som skal tage sig af følgerne af brexit - navnlig i forbindelse med grænse- og toldkontrol.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned