En gidseltager har forskanset sig på et hospital i den tyske by Aachen ved grænsen til Belgien efter at have taget et lille barn som gidsel.
Manden har desuden truet med at udløse en bombe, men der er stor usikkerhed om situationen, skriver flere tyske medier.
- Vi har endnu ikke fået et klart overblik over situationen. Meget er uklart, siger en talsmand for politiet i Köln til nyhedsbureauet dpa.
Gidseltageren, der er en mand på omkring 45 år, skal have krævet penge af barnets far.
De tyske myndigheder er tilbageholdende med oplysninger om gidseltagningen, og politiet ved ikke, om han er bevæbnet.
Universitetshospitalet er ikke blevet evakueret trods bombetruslen.
Øjenvidner siger, at de så den formodede gidseltager ved indgangen til hospitalet. Han er omkring 1,70 meter høj og umaskeret.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie