Bedstemødrene vandt over 24 andre deltagere med sangen "Party For Everyone".
Buranovskije Babusjki kommer fra republikken Udmurt, og de siger, at de vil anvende hver en rubel, de eventuelt tjener på konkurrencen, til at bygge en kirke i deres hjemby Buranovo.
- Bedstemødre behøver ikke berømmelse eller rigdom. Kirken er vort mål, siger forsangeren, der kalder sig Bedstemor Olga.
Den vindende melodi begynder som en traditionel folkesang, inden der går over i moderne dansetoner til omkvædet "fest for alle, kom nu, kom og dans".
Buranovskije Babusjki er kendt i Rusland for en CD, hvor de synger både russiske og engelske klassikere som Beatles' "Yesterday" og Eagles "Hotel California" - alle sunget på deres modersmål udmurtisk.
De deltog første gang i det russiske melodi grand prix i 2010 med en sang om, hvordan man laver en hat af birkebark.
Rusland er ikke det eneste land, der bliver repræsenteret af pensionister. Det gør Storbritannien også i skikkelse af den 75-årige Engelbert Humperdinck.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned