Med et knap to-årigt barns død er dødstallet efter tirsdagens massakre i Belgien oppe på seks, skriver avisen Le Soir. 123 er sårede.
Blandt de fem er gerningsmanden, der efter alt at dømme begik selvmord.
De fire øvrige dødsofre er to teenagere på 15 og 16, en 20-årig mand samt en 75-årig kvinde.
Angrebet fandt sted på Saint-Lambert-pladsen, hvor byens domstol ligger, og hvor der også er et julemarked.
Gerningsmanden åbnede ild med et automatgeværer, og han sprængte flere chokgranater eller håndgranater. Mange mennesker faldt om på pladsen efter at være ramt.
- Vi ser folk med skudsår i skuldre og hænder. Jeg kan se folk, der er totalt rædselsslagne, folk der græder, og alle taler i deres telefon, fortalte en lokal journalist, der befandt sig på pladsen, da skyderiet og bragene fra granaterne lød.
Den offentlige anklagemyndighed siger, at én person begik blodbadet, og der er ikke tale om terror.
Belgiske embedsmænd identificerer gerningsmanden som Nordine Amrani. Han er 33 år, og skal tilbage i 2008 være idømt en fængselsdom for ulovlig våbenbesiddelse og for at handle med hash, skriver nyhedsbureauet Belga.
Myndighederne siger, at de ikke tidligere har registreret, at han skulle være psykisk uligevægtig. Han var blevet bedt om at møde op hos politiet tirsdag morgen, men dukkede aldrig op.
Det tyske nyhedsbureau dpa beretter, at gerningsmandens bil blev fundet nær pladsen og sprængt i luften af specialpoliti.
Hans motiv er fortsat ukendt.
- Det er svært at bestemme grunden til angrebet, men vi efterforsker alle dele af det, siger Benoit Ramacker fra Belgiens nationale krisecenter.
Tidligere på eftermiddagen var situationen meget uklar. Belgiske medier talte på det tidspunkt om to væbnede gerningsmænd, der med kalasjnikovrifler og chokgranater skabte terror og rædsel på pladsen.
Liege ligger omkring 100 kilometer sydøst for Bruxelles i den fransk-talende del af Belgien.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie