I en kommentar til den amerikanske Højesterets historiske afgørelse opfordrer Joe Biden blandt andet amerikanerne til at have retten til abort i baghovedet, når de stemmer ved midtvejsvalget senere på året. Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Kvinders liv og sundhed er i fare, efter at USA's Højesteret har fjernet føderal ret til abort, mener Biden.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
USA's Højesteret "har taget forfatningssikrede rettigheder" fra amerikanerne og sætter USA 150 år tilbage i tiden, siger præsident Joe Biden.
- Domstolen har gjort, hvad den aldrig har gjort før, udtrykkeligt fjernet en forfatningssikret rettighed, der er så grundlæggende for så mange amerikanere, siger Biden.
Hans udtalelse kommer, efter at landets højeste domstol har fjernet føderal ret til abort. Det er sket ved at omstøde afgørelsen "Roe v. Wade" fra 1973.
Det er en beslutning, der "bogstaveligt talt sætter landet 150 år tilbage", siger præsidenten.
- Det er en trist dag for domstolen og for landet.
Annonce
- Sundhed og liv for kvinder i dette land er nu i fare, siger Biden videre.
Han opfordrer vælgerne til at benytte sig af deres stemmeret ved det kommende midtvejsvalg i november.
Today is a very solemn moment for the United States.
The Supreme Court expressly took away a Constitutional right from the American people that it had already recognized. They simply took it away. That's never been done to a right that is so important to so many Americans.
- Domstolen bringer os ud på en meget farlig vej, mener præsidenten.
- Efter min mening er det en realisering af en ekstrem ideologi og en tragisk fejl fra Højesterets side.
Af de ni dommere, der sidder i USA's Højesteret, er de tre af dem udpeget af Bidens umiddelbare forgænger på posten, republikaneren Donald Trump.
De tre er alle konservative og har alle stemt for at omstøde "Roe v. Wade".
Biden nævner retten til at gifte sig med hvem, man vil, som en af de næste rettigheder, der kan stå for skud.
Med stemmerne 5-4 har de ni dommere i USA's Højesteret fredag omstødt "Roe v. Wade", der sikrer retten til abort i hele USA.
Flertallet af dommerne mener, at den skelsættende afgørelse dengang var forkert, fordi USA's forfatning ikke specifikt nævner abortrettigheder.
Både tilhængere og modstandere af abort har demonstreret udenfor Højesterets bygning i USA fredag, hvor fem af de ni dommere har besluttet at omstøde "Roe v. Wade", der i de seneste 49 år har sikret kvinder retten til abort i hele landet. Foto: Gemunu Amarasinghe/Ritzau Scanpix
Domstolens beslutning ses som en sejr for republikanere og kræfter på USA's religiøse højrefløj, der ønsker at forbyde eller i hvert fald begrænse abort.
Annonce
Abort er et af de emner, der kan bringe sindene i kog i USA.
Biden slutter af med at opfordre til, at protester holdes på fredelig vis.
- Ingen trusler. Vold er aldrig acceptabelt, siger han.
Enkelte højesteretsdommere har modtaget trusler og har måttet have politibeskyttelse forud for fredagens afgørelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned