Biden lover anderledes tilgang til EU-samarbejde end Trump
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mener, at præsidentens besøg i Bruxelles viser, at han tager forholdet alvorligt. Foto: Yves Herman/Reuters
Yves Herman/Reuters
Høflighederne står i kø under topmøde i Bruxelles, hvor EU-spidser mødes med USA's præsident, Joe Biden.
Det er begejstrede EU-spidser, der tirsdag har budt USA's præsident, Joe Biden, velkommen til topmøde i Bruxelles.
- Du er tilbage i Bruxelles, og Amerika er tilbage på verdensscenen. Det er gode nyheder for vores allierede og gode nyheder for verden.
- Vi er meget glade for at arbejde sammen med dig om nogle vigtige udfordringer, siger EU-præsident Charles Michel til Biden på den røde løber på vej ind til mødet.
Joe Biden svarer, at han ser frem til samarbejdet, som han ser gode muligheder i.
- Amerika er tilbage. Vi har aldrig været helt væk. Men vi vil gerne understrege, at det i overvældende grad er i USA's interesse at have et godt forhold med Nato og EU.
- Jeg har et meget anderledes syn på det end min forgænger, siger han og henviser til tidligere præsident Donald Trump, som udgjorde en diplomatisk udfordring på Nato-topmøder.
Biden deltog i et Nato-topmøde i Bruxelles mandag, hvor der fra flere parter blev udtrykt lettelse over, at USA var repræsenteret af en ny præsident.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mener, at præsidentens besøg i Bruxelles viser, at han tager forholdet alvorligt.
- Det faktum, at du er her så tidligt i din embedsperiode, synes jeg, understreger din personlige tilknytning til Europa. Og det værdsætter vi i høj grad.
- De sidste fire år har ikke været lette. Verden har forandret sig dramatisk. Europa har forandret sig. Men vi vil understrege over for dig, at vi er venner og allierede og ser meget frem til at arbejde sammen, siger hun til Biden.
Det er tirsdag første topmøde mellem EU og USA siden maj 2017.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned