Biden: USA vil åbent kritisere undertrykkelse i Kina
Præsident Joe Biden i Cambodja, hvorfra han søndag tager til Bali for at deltage i de store landes G20-topmøde. "USA vil holde kommunikationslinjerne med Kina åbne for at undgå konflikt", sagde han inden afrejsen Bali, hvor han mødes med Kinas præsident, Xi Jinping. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Præsident Joe Biden mødes mandag med Kinas leder, Xi Jinping, på Bali. USA vil holde kommunikation åben.
Præsident Joe Biden talte søndag i Cambodja om de mange spændinger i Asien til politiske ledere i regionen. USA vil holde kommunikationslinjerne med Kina åbne for at undgå konflikt.
Men Biden, der mandag mødes ansigt til ansigt med Kinas leder, Xi Jinping, på Bali, gjorde det klart, at USA vil konkurrere med kineserne og åbent kritisere krænkelser af menneskerettighederne i det kommunistiske Kina.
USA insisterer også på fri navigation i Det Sydkinesiske Hav.
Biden talte efter det første af tre topmøder mellem verdens ledere i denne uge.
Den amerikanske præsident fordømte også Ruslands "brutale og uretfærdige" invasion af Ukraine, ligesom han nævnte Nordkoreas missilaffyringer, ligesom han opfordrede Myanmars militære ledere til at følge den fredsplan, som de har indgået med landene i det regionale samarbejdsorgan ASEAN.
Landene i regionen er værste for G20-topmødet på den indonesiske ø Bali i denne uge.
Op til G20-topmødet skal Biden mødes med sin kinesiske modpart for første gang, siden han blev indsat som præsident. Mødet sker på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Kina betegnes som det dårligste i årtier.
De to ledere ventes at have fokus på krigen i Ukraine, på indsatsen mod klimaforandringer, fødevaresikkerhed samt på tiltagende spændinger omkring Taiwan, trafikken i Det Sydkinesiske Hav og Nordkoreas missilaffyringer.
Japans premierminister, Fumio Kishida, sagde i sin tale til regionens ledere, at Kina i "stadig stigende grad" provokerer Japan ved at krænke dets suverænitet og eskalere spændingerne i regionen.
Kishi understregede videre, at stabilitet i Taiwanstrædet er afgørende for den regionale sikkerhed. Han gav samtidig udtryk for dyb bekymring over Kinas undertrykkelse af det muslimske Uighur-folk.
Efter ASEAN-mødet i Cambodja og G20-topmødet på Bali afsluttes de diplomatiske topmøder sidst på ugen med et økonomiske APEC-tomøde i Bangkok.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned