Bier om Golden Globe-hattrick: Det er super fedt
Stemningen var høj i lejren hos Susanne Bier, efter at "Natportieren" løb med tre priser ved Golden Globe-uddelingen. Her ses hun flankeret af Tom Hiddleston (tv.) og Hugh Laurie (th.), der begge fik en pris for deres skuespilspræstationer i serien. Foto: Free/Have Kommunikation
Free/Have Kommunikation
Susanne Bier er jublende glad, efter at hendes tv-serie "Natportieren" vandt tre Golden Globe-priser.
- Det er helt vildt sjovt. Vi er den tv-serie, der vandt flest priser af alle serierne.
Sådan siger den danske instruktør Susanne Bier, efter de sidste priser tidligt mandag morgen dansk tid er blevet delt ud ved årets Golden Globe-uddeling i Los Angeles.
"Natportieren", som Bier har instrueret, var nomineret i fire kategorier og løb med tre priser.
Priserne tilfaldt tre af seriens skuespillere, hvor Tom Hiddleston løb med prisen som årets mandlige hovedrolle i en tv-serie.
Hugh Laurie og Olivia Colman blev begge belønnet for deres biroller i serien.
Susanne Bier gik glip af prisen for årets bedste miniserie. Det synes dog ikke at trække ned i humøret.
- Det har jeg det helt fint med. Når der er tre skuespillere, der får priser, så har det også noget med instruktøren at gøre, siger Susanne Bier med støjen fra festlighederne i baggrunden.
- Prøv at høre her. Det er super fedt. Det kan ikke blive bedre, tilføjer hun.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned