BILLEDSERIE: Tusinder står i kø for at forlade Wuhan
En sikkerhedsmedarbejder kontrollerer, at folk på togstationen i Wuhan beskytter sig mod ny smitte, efter at byen er åbnet igen. Siden virusset gjorde sit indtog i Wuhan i slutningen af sidste år, har det spredt sig til stort set hele verden.
Foto: Aly Song/ReutersAly Song/Reuters
I mere end to måneder har borgere i Wuhan været isoleret i deres hjem, og ingen har måttet forlade byen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Ved midnat natten til onsdag har borgere i den kinesiske millionby Wuhan fået lov til at forlade deres hjem efter 11 uger med nedlukning på grund af coronaviruspandemien.
Her stod tusinder klar til at tage de første tog ud af byen.
Myndigheder skønner, at 55.000 borgere vil tage et tog ud af byen på den første dag.
Borgere må dog kun forlade deres hjem, hvis de kan påvise de er raske. Det sker gennem en app på mobilen, hvor de skal vise en sundhedsattest.
Wuhan er coronavirussets oprindelige epicenter og var det første område i verden, der indførte strenge restriktioner for at begrænse spredningen af virusset.
Annonce
Her er en billedserie over de første timer efter åbningen af Wuhan.
Et barn får taget sin temperatur uden for jernbanestationen i Wuhan for at sikre, at han ikke er syg. Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
Rejsende stillede sig i kø ved togstationen efter midnat for at forlade Wuhan. Siden 23. januar har Wuhan, hvor coronavirusset har sit oprindelige epicenter, været lukket ned, og folk har mere eller mindre været isoleret i deres hjem.
Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
En politibetjent sprøjter desinfektionsmiddel på en rejsende ved stationen i Wuhan. Skoler i Wuhan er stadig lukkede, og folk bliver bedt om at rejse så lidt som muligt.
Foto: Stringer/ReutersStringer/Reuters
Selv om bevægelsesfriheden i Wuhan nu er større, og byen har åbnet for trafik ud og ind af byen, er hverdagen stadig begrænset af regler. Borgere skal kunne påvise, at de ikke er syge. Det kræver et grønt lys i en personlig sundhedsapp, som borgerne har på deres mobil. Appen giver information om borgernes sundhedsstatus. På billedet ses borgere, der skanner appen. Foto: Aly Song/ReutersAly Song/Reuters
Sundhedsmedarbejdere i ledtog af en robot fra politiet i lufthavnen i Wuhan, hvor der igen er åbnet for flyrejser. Flyvningerne er dog ikke tilbage på det normale niveau inden coronakrisen, og mange andre lande har begrænset sine flyvninger markant for at inddæmme smittespredningen. Foto: Aly Song/ReutersAly Song/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned