Blandt de politiske fanger, som militærstyret i Myanmar løslod onsdag, er en af landets mest kendte systemkritikere, komikeren, skuespilleren og filminstruktøren Zarganar.
* Zarganar blev født i Myanmars hovedby, Yangon, den 27. januar 1961.
* I 1988 blev han anholdt for at være "igangsætter" af omfattende uroligheder i landet det år og blev sendt et år i det berygtede Insein-fængsel.
* Mellem 1985 og 2005 medvirkede han i eller instruerede godt 20 spillefilm. Myndighederne forbød i februar 2006 hans film "Løbet Tør For Tålmodighed".
* I september 2006 fik han forbud på ubestemt tid mod alle former for offentlig optræden.
* Zarganar blev anholdt i juni 2008 for at tale med udenlandske medier om situationen for de millioner af mennesker, der var ladt hjemløse af en cyklon, der havde raseret Myanmars Irrawaddy-delta.
* I november 2008 blev Zarganar idømt 59 års fængsel for "overtrædelse af den offentlig orden". Dommen blev dog reduceret til 35 års fængsel, og han blev indsat i Mjikjina-fængslet i den nordlige del af Myamnar.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned