Myndighederne i det nordlige Indien er begyndt at udlodde gevinster som tv-apparater, komfurer og biler til indbyggere, der lader sige sterilisere.
- Vi tvinger ikke, og vi udnytter heller ikke nogen. Vi vil blot opmuntre folk til at stille op, siger Pratap Singh Dutter fra sundhedsministeriet i den nordlige delstat Rajasthan.
Indiens befolkning vokser hurtigt, og landet ventes i 2030 at overhale Kina og blive verdens folkerigeste land.
Førstepræmien i lotteriet er en Tata Nano, der er blevet lanceret som verden billigste bil. Den koster omkring 15.500 kroner.
De lokale myndigheder håber, at lotteriet vil få antallet af sterilisationer til at stige med mindst 6000 i de kommende tre måneder.
Fødselsraten er ellers faldet i Indien siden 1990, hvor hver kvinde ifølge FN gennemsnitligt fik fire børn. Gennemsnittet er i dag på 2,6.
Idéen med gevinster til steriliserede vækker mindelser om et omstridt program i 1970'erne, hvor Sanjay Gandhi, søn af den daværende premierminister Indira Gandhi, stod bag et program, hvor mænd med to eller flere børn blev tvunget til at lade sig sterilisere.
- Vi har ikke hørt nogen klager mod det nye system i delstaten, siger Pratap Singh Dutter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned