Et hospital i den sydsyriske by Daraa har modtaget flere end 25 lig af demonstranter, som deltog i regeringsfjendtlige protester onsdag.
Det siger en læge ved hospitalet.
- Vi modtog godt 25 lig hen ad 17.00-tiden i går eftermiddag. Alle var ramt af skud, siger lægen til nyhedsbureauet Reuters torsdag.
Samtidig siger internationale menneskeretsgrupper med kontakter i hovedstaden Damaskus, at de syriske myndigheder er gået i gang med masseanholdelser af medlemmer af oppositionsgrupper i landet.
De fleste anholdelser sker i Daraa, som har været centrum for de seneste dages opstand mod det autoritære styre og præsident Bashar al-Assad.
Amnesty International (AI) siger, at hen ved 100 af dets onlineaktivister ikke længere kan kontaktes. Men AI anslår, at antallet af anholdte er langt højere. De fleste anholdte er mellem 14 og 45 år.
En del af de anholdte er sandsynligvis taget i forvaring af politiet for over en uge siden. Flere andre menneskeretsgrupper rapporterer om lignende problemer med at kontakte lokale aktiviser.
Efter den blodige uro i Daraa onsdag er der indtil videre roligt i byen. Øjenvidner fortæller, at der stort ikke er nogen personer at se i byens gader.
/ritzau/Reuters/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned