Sangerinden Etta James er død på et hospital i Los Angeles.
Hendes manager, Lupe De Leon, siger, at hun døde fredag efter komplikationer fra leukæmi.
Etta James, der ville være fyldt 74 år på onsdag, regnes for en af pionererne inden for 1950'ernes rhythm-and-blues og rock.
Hun kom for alvor på musikkens landkort, da hun i 1961 indspillede balladen "At Last".
Forinden havde hun dog haft hits som "The Wallflower" og "Good Rockin' Daddy".
Sangerindens liv var ikke altid en dans på roser. Hun kæmpede med overvægt, og hun kæmpede med afhængighed af heroin.
Hendes forhold til mænd var heller ikke uden problemer.
De sidste år af hendes liv var præget af sygdom.
For to år siden fik hun konstateret leukæmi, og i december sagde hendes læge, at hun var uhelbredeligt syg af kræftsygdommen.
Sangerinden led også af diabetes og nyreproblemer. I slutningen af 2011 blev hun indlagt på grund af vejrtrækningsproblemer.
- Hun døde i morges. Hendes mand og sønner var hos hende, siger De Leon, der var hendes ven i de seneste 30 år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie