Boeing fly tabte motorskjold i Denvers lufthavn
Skjoldet faldt af, da flyet lettede og ramte en vingeflap. Flyet var en Boeing 737-800, oplyser FAA.
USA's øverste luftfartsmyndighed, FAA, oplyser, at et Boeing-fly fra luftfartsselskabet Southwest søndag vendte tilbage til Denvers internationale lufthavn, efter at besætningen meddelte, at flyet havde tabt et skjold, der dækkede en flymotor.
Skjoldet faldt af, da flyet lettede og ramte en vingeflap. Flyet var en Boeing 737-800, oplyser FAA.
Den amerikanske tv-station ABC viste optagelser af flyet, der skulle til Houston, da det foretog en nødlanding, hvorefter det blev trukket væk fra landingsbanen.
I en video sendt til ABC News af en passager om bord på flyet ses maskindækslet, da det bliver revet løs og rammer vingeflappen kort efter flyet var lettet.
Mange af de ombordværende begyndte at råbe til besætningen for at gøre opmærksom på uheldet.
Talsmænd for lufthavnen siger, at alle passagerer slap uskadte og fik pladser på et andet fly til Houstons William P. Hobby Lufthavn.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie