Bolivias hærchef opfordrer præsident til at gå af
Morales må gå af for at sikre, at fred og stabilitet genoprettes i Bolivia, siger leder af de væbnede styrker.
Bolivias hærchef opfordrer præsident Evo Morales til at træde tilbage. Det siger hærchefen, general Williams Kaliman, på et pressemøde søndag aften dansk tid.
- Efter at have analyseret den interne konfliktsituation, beder vi landets præsident om at frasige sig sit præsidentielle mandat og tillade, at freden genoprettes og stabiliteten opretholdes for Bolivias bedste, siger Kaliman.
Udmeldingen lægger yderligere pres på Morales, som tidligere søndag accepterede at holde et nyt valg i stedet for det valg, der blev holdt 20. oktober.
Det oprindelige valg var præget af "tydelig manipulation" af valgresultatet, lød det i en rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).
Det har fået oppositionen til at kræve, at Morales og hans vicepræsident, Alvaro Garcia Linera, undlader at stille op ved et kommende valg.
Morales har afvist beskyldninger om valgsvindel og har hidtil også afvist opfordringerne til at træde tilbage.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned