Bombe dræber tre tjekkiske Nato-soldater i Afghanistan
Udenlandske styrker var med på patrulje i det østlige Afghanistan, da selvmordsbombe eksploderede.
En selvmordsbomber har dræbt tre tjekkiske Nato-soldater, der var på fodpatrulje i det østlige Afghanistan.
Det oplyser Nato og den tjekkiske regering ifølge AFP.
Taliban tager skylden for angrebet.
En amerikansk og to afghanske soldater er såret ved angrebet.
Angrebet skete i omegnen af Charikar, der er hovedstad i provinsen Parwan.
Ifølge en talsmand for Parwans guvernør var bomben rettet mod de udenlandske styrker. De deltog i en rutinemæssig patrulje.
Soldater fra USA er hyppigt stationeret i det østlige Afghanistan for at bekæmpe militante islamister. Det er fortsat et af de farligste områder at operere i for Nato-soldater.
Taliban tager skylden for søndagens selvmordsbombe og siger, at det er amerikanske soldater, der er dræbt.
- Vi har dræbt otte amerikanske angribere med en taktisk bombe, lyder det fra Talibans talsmand Zabihullah Mujahid.
- Den indtrængende fjende måtte tilkalde tre helikoptere og ambulancer for at beskytte deres styrker, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned