Flere af de toneangivende asiatiske børser bød på moderate stigninger i morgenhandlen, som er første markedsreaktion, efter at Italien har fået en ny regeringsleder i Mario Monti, der tager over efter premierminister Silvio Berlusconi har indgivet sin afskedsbegæring.
Det japanske Nikkei-aktieindeks steg i løbet af kort tid med 1,5 procent, men Hong Kongs Hang Seng-indeks steg med 2,48 procent.
Berlusconi valgte som lovet at træde tilbage efter det italienske parlament i weekenden vedtog en spareplan, der skal hindre landets økonomi i at havne i gældsituation, der ikke kan løses uden hjælp fra EU og IMF.
Monti, en 68-årig professor i økonomi og dekan ved det anerkendte Bocconi-universitet i Milano, har et renommé som frygtløs bureaukrat fra sin tid i Bruxelles, hvor han var EU-kommissær i to omgange.
Straks efter, at Monti havde fået mandat til at danne en teknokratisk samlingsregering, forsikrede han italienerne om, at de kan overvinde den økonomiske krise i landet.
- Jeg vil arbejde for, at vi hurtigt kan komme ud af en situation, der har elementer af en krise, men som Italien kan overvinde, hvis vi gør en fælles indsats, sagde Monti.
EU har de seneste måneder presset hårdt på for at få Italien til at gennemføre omfattende sparetiltag, så landet ikke forværrer krisen i eurozonen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned