Brandfare får BMW til at tilbagekalde 324.000 biler
Motoren i over 30 BMW-dieselbiler er brudt i brand i Sydkorea i løbet af de seneste par år. Nu skal 324.000 biler i Europa tjekkes. Foto: Stringer/arkiv/Reuters
Stringer/arkiv/Reuters
Efter at over 100.000 BMW-dieselbiler blev tilbagekaldt i Sydkorea, kommer turen nu til Europa.
Den tyske bilproducent BMW tilbagekalder omkring 324.000 dieselbiler i Europa, skriver den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Det skyldes en teknisk fejl, som i Sydkorea har forårsaget brand i over 30 bilers motor.
Det fik BMW til tidligere på året at beordre 106.000 dieselbiler en tur forbi et værksted i Sydkorea. Og nu udvider bilproducenten til også at tilbagekalde biler i Europa.
Det er ikke umiddelbart oplyst, om der har været nogle tilfælde af motorbrand i Europa.
Alene i Tyskland skal 96.300 biler en tur på værksted, skriver avisen.
Det er ikke umiddelbart oplyst, om danske ejere af BMW-dieselbiler også vil få besked om at bestille tid hos mekanikeren.
Problemet skyldes muligvis et modul i bilens udstødning, som skal testes og eventuelt skiftes ud, skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned