Brandfolk gør fremskridt ved kæmpe brand i Californien
Den enorme skovbrand ved Los Angeles i Californien vokser ikke rigtig mere. Brandfolkene gør fremskridt.
Titusindvis af lokale i brandtruede områder nord for Los Angeles i Californien har lørdag fået at vide, at de kan vende tilbage til deres hjem.
For brandfolkene gør fremskridt. Efter i flere dage at have kæmpet for at få kontrol med en kæmpe skovbrand har de nu fået inddæmmet den så meget, at myndighederne lader en del af de 80.000 mennesker, der tidligere på ugen blev evakueret, vende hjem.
Først på eftermiddagen lørdag dansk tid sagde skovmyndighederne i Californien, at 68 procent af skovbranden, som opstod i tirsdags, er inddæmmet.
Det betyder ikke, at alt ånder fred og ro. Næsten 3200 boliger og andre bygninger trues stadig af branden, der kaldes Blue Cut-branden.
Den har fået sit navn efter Blue Cut-kløften 120 kilometer nordøst for Los Angeles, hvor branden formentlig opstod.
Brandens flammer har fortæret 96 boliger og 213 andre bygninger.
Desuden har ilden ædt sig igennem 15.000 hektarer.
Myndighederne siger, at 2700 brandfolk er i gang med at bekæmpe Blue Cut branden.
Denne brand er kun én af omring 30 skovbrande, der brænder i otte-ti delstater i det vestlige USA.
Fredag sagde myndighederne, at tilsammen 17.000 brandfolk var i gang med at bekæmpe de mange brande i staterne.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie