Det var langt fra tilfældigt, at Anders Behring Breivik netop 22. juli angreb regeringskvarteret i Oslo med en bombe og henrettede adskillige unge socialdemokrater på øen Utøya. Datoen var en mærkedag for middelalderens korsfarere.
Det skriver den norske filosof og teolog Timmann Mjaaland i en kronik i avisen Morgenbladet.
- 22. juli 1099 blev der holdt en sejrsceremoni i Jerusalem. Her blev Godfred af Bouillon valgt som beskytter af den hellige grav, lyder det fra Mjaaland.
- Dermed var kongedømmet Jerusalem oprettet, og tempelriddernes urmyte var etableret, skriver han.
Sejrsceremonien blev holdt efter en "regulær nedslagtning af muslimske mænd, kvinder og børn", hedder det i hans kronik.
Anders Behring Breivik beskriver i sit såkaldte manifest sig selv som korsfarer og tempelridder. Manifestets titel "2083" henviser ifølge Timmann Mjaaland til 1683, da muslimerne forgæves belejrede Wien. Det ser højreekstremister som et symbol på truslen mod Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned