Dørene vil være lukket, når massemorderen Anders Breivik mandag føres i retten i Oslo.
Det afgjorde landsretten i Norge torsdag. Det er en omstødelse af en beslutning, som byretten i Oslo tog tidligere på ugen.
Byretten havde sagt ja til, at pressen og efterladte til de 77 dræbte kunne være til stede, når Breivik møder op for at få prøvet sin fængsling.
- Landsretten er - i modsætning til byretten - ikke i tvivl om, at lukkede døre er påkrævet, hedder det i kendelsen.
Landsretten giver politiet medhold i, at det kan skade bevismateriale og "vanskeliggøre sagens opklaring".
130 journalister og fotografer fra ind- og udland var allerede akkrediteret til at overvære retsmødet.
Breivik er sigtet efter den norske terrorparagraf.
Ifølge sigtelsen detonerede han den 22. juli en kraftig bilbombe i Oslos regeringskvarter, som dræbte otte mennesker.
Han fortsatte sit morderiske forehavende på Utøya, hvor han med koldt blod myrdede 69 mennesker, der deltog i en sommerlejr for unge socialdemokrater.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned