Brexit i luften: EasyJet åbner selskab i Østrig
EasyJet har besluttet at oprette et selskab i Østrig som konsekvens af briternes exit fra EU. Foto: /ritzau/AP/Thomas Kraus/arkiv
/ritzau/AP/Thomas Kraus/arkiv
Luftfartsselskabet EasyJet åbner selskab i Østrig for at kunne få EU-certifikat, når Storbritannien forlader EU.
Det britiske luftfartsselskab EasyJet åbner et selskab i Østrig som led i forberedelserne på Storbritanniens exit fra EU - det såkaldte brexit.
Selskabet kommer til at hedde EasyJet Europe, skriver nyhedsbureauet Reuters, der har sine oplysninger fra flyselskabet selv.
Lavprisselskabet flyver over hele Europa og skal derfor bruge et operatørcertifikat fra EU - det hedder i fagsprog et AOC - for at flyve mellem EU-lande efter brexit.
Derfor har selskabet været på jagt efter et sted at åbne et selskab, som kan ansøge om et AOC-certifikat. Valget er altså faldet på Wien i Østrig.
En af selskabets destinationer er København, hvorfra der er ruter til 11 europæiske byer. I alt flyver selskabet fra 132 lufthavne i 31 lande.
I årets første seks måneder var 33,8 millioner passagerer om bord på en EasyJet-afgang.
- Ansøgningsprocessen er nu godt i gang, og EasyJet håber at modtaget et AOC og licens i den nære fremtid, skriver selskabet ifølge Reuters i en pressemeddelelse.
Det står ikke umiddelbart klart, hvor mange arbejdspladser det nye selskab i Østrig vil skabe eller flytte fra EasyJets hovedkvarter i London. I dag arbejder 10.000 personer i flyselskabet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie