Storbritanniens parlament skal torsdag stemme om højere studiegebyrer på landets universiteter. Beslutningen er en del af den britiske koalitionsregerings spareplaner, der rammer stort set alle dele af den offentlige administration.
Lovforslaget forventes at blive vedtaget torsdag aften, men dele af regeringspartiet De Liberale Demokrater er imod udspillet.
Den britiske regering har besluttet at reducere de offentlige udgifter med 19 procent over de næste fire år for at nedbringe landets enorme underskud, der ligger langt over EU's grænser for statsunderskud.
Den britiske regering har bestemt sig for at lade gebyrerne på universiteterne stige til op 9000 pund om året, hvilket i nogle tilfælde er en tredobling af de betalingen fra de studerende.
Briterne har protesteret mod nedskæringerne. En række studerende invaderede de konservatives hovedkvarter i London, men indtil videre har et flertal i befolkningen støttet besparelserne i håb om at rette op på økonomien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned