Britisk politi anholder seks for mulige terrorplaner
Fem mænd og en kvinde er anholdt efter politirazziaer i en antiterroraktion i London og andre byer.
Britisk politi har ved en række antiterror-aktioner i London og andre steder i Storbritannien anholdt seks personer.
- Fire personer er anholdt i Derby og én i Burton, mens en kvinde er blevet anholdt i London. De anholdte er mistænkt for planer om at gennemføre et terrorangreb, oplyser politiets særlige antiterrorenhed.
- Vi opfordrer alle borgere til at være på vagt, men ikke foruroligede, hedder det videre.
Seks boliger er ransaget som led i politiets aktion.
De fem anholdte mænd er 22, 27, 27, 35 og 36 år, mens den anholdte kvinde er 32 år.
Trusselsniveauet i Storbritannien er på det næsthøjeste niveau, hvilket betyder, at politi og efterretningstjenester anser risikoen for et angreb for "meget sandsynlig".
Den britiske efterretningstjeneste advarede i sidste uge om, at militante fra Islamisk Stat på baggrund af den kaotiske situation i Syrien kan være ved at planlægge angreb mod Storbritannien og dets allierede.
I oktober sagde det britiske politi, at det sammen med den nationale efterretningstjeneste har forhindret 12 planlagte angreb i Storbritannien siden sommeren 2013.
- Den mest iøjnefaldende trussel kommer i dag fra Islamisk Stat i Syrien og Irak, sagde lederen af den nationale efterretningstjeneste, Andrew Parker.
Storbritannien har øget forsvars- og sikkerhedsbudgettet som reaktion på tiltagende trusler.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned