Britisk regering ved ikke hvornår fly sendes til Rwanda
Illegale migranter i Dover opsamlet af den britiske kystvagt i Den Engelske Kanal. Den britiske regerings planer om at sende asylansøgere til Rwanda har til formål at få stoppet de mange migranter, som tager den farlige tur over Den Engelske Kanal i håb om at komme til at bo i Storbritannien. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Jeg tror ikke, at jeg kan give en præcis dato for første fly, siger justitsminister Dominic Raab.
Storbritanniens regering er ikke i stand til at oplyse en præcis dato for, hvornår den bliver i stand til at sende det første fly til Rwanda med asylansøgere.
Det sige den britiske justitsminister, Dominic Raab, som også er vicepremierminister torsdag til radiostationen LBC.
Den britiske regerings forsøg på at sende et fly afsted med asylansøgere til det afrikanske land tirsdag blev midlertidigt stoppet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Det vigtige er at forstå, at vi står med en juridisk udfordring i forbindelse med domstolens afgørelse. Der kommer en fuld høring inden for nogle uger, og alle emner bliver behandlet der, siger Raab.
Den britiske regerings politik har til formål at få stoppet de mange migranter, som tager den farlige tur over Den Engelske Kanal i håb om at komme til at bo i Storbritannien.
Det var i april, at premierminister Boris Johnsons konservative regering annoncerede, at nogle asylansøgere i fremtiden skal sendes til Rwanda, hvor deres asylsag skal behandles.
Raab mener, at menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har overskredet sine beføjelser ved at blokere for det britiske fly.
Raab fordømmer, at der er blevet fremsat dødstrusler mod menneskerettighedsadvokater på sociale medier i den ophedede debat om de planlagte deportationer til Rwanda.
Men han kritiserer, hvad han kalder "en ny industri" for menneskerettighedsadvokater, som fremmer "elastiske fortolkninger af loven" på deres klienters vegne.
Raab siger, at Storbritannien ikke har nogen planer om at forlade Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned