Bro mellem Krim og Rusland åbner delvist efter eksplosion
Russiske efterforskere arbejder på den del af Kertj-broen, der tidligere lørdag blev delvist ødelagt i en eksplosion. Broen er Ruslands eneste landforbindelse til Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. Foto: -/Ritzau Scanpix
Biler og busser kan igen krydse Kertj-broen efter et grundigt tjek. Putin beordrer FSB til at øge sikkerheden.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Trafikken er i begrænset omfang genoptaget for biler og busser på den bro mellem Rusland og halvøen Krim, der lørdag morgen blev ramt af en kraftig eksplosion.
Det meddeler det russiske transportministerium ifølge Reuters.
To af vejbanerne på den 19 kilometer lange bro er stadig farbare og kan genåbnes.
Krims guvernør, Sergej Aksjonov, skriver på sociale medier, at køretøjer med tung last må vente med at krydse broen og i stedet sejle med færge.
Guvernøren tilføjer ifølge AFP, at biler og busser skal igennem en "fuld inspektion", hvis de vil krydse broen.
Annonce
De nærmere omstændigheder om eksplosionen lørdag morgen er endnu ikke fastslået.
Rusland har meddelt, at det var en lastbil med sprængstof, der eksploderede. Tre mennesker døde.
Biler holder i kø for at komme med en færge, efter at en eksplosion tidligere lørdag har ødelagt dele af den bro, der går over Kertj-strædet mellem Rusland og halvøen Krim, som russerne annekterede i 2014. Foto: Stringer/Reuters
Eksperter siger dog, at eksplosionen kan have været forårsaget af et missil.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet ordre til, at sikkerheden på broen skal skærpes.
I et dekret udsendt nogle timer, efter at eksplosionen skete, skriver Putin, at sikkerhedstjenesten FSB nu får ansvar for at øge beskyttelsen og sikkerheden omkring broen.
Der skal også være større sikkerhed ved vigtig infrastruktur, der sørger for forsyning af gas og elektricitet til halvøen. Det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax ifølge Reuters.
Krim blev annekteret af Rusland i 2014.
Kertj-broen er den eneste landfaste forbindelse mellem Krim og Rusland. Den er bygget af Rusland og ses af mange ukrainere som et symbol på Ruslands ulovlige annektering af Krim.
Den russiske rejsebranches forening vurderer, at der er omkring 50.000 russiske turister på Krim netop nu. Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Foreningen forsøger at danne sig et overblik over, hvor mange russiske turister der ikke er i stand til at forlade Krim på grund af eksplosionen på broen.
Annonce
I Rusland meddeler den statslige jernbane, at togtrafikken er i gang igen lørdag aften.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned