Brutalt narkokartel deler julegaver ud til fattige i Mexico
Narkokrigen i Mexico har kostet adskillige tusinde mennesker livet. Flere karteller forsøger at pleje deres image ved at uddele gaver til borgerne. Arkivfoto. Foto: AP/Eduardo Verdugo
AP/Eduardo Verdugo
Narkokartel sendte ifølge lokale medier både julekort, gaver og julemad til indbyggere i Nuevo Laredo.
Mexicanske myndigheder efterforsker nu meldinger om, at et mexicansk narkokartel har uddelt legetøj, tæpper og julemad til indbyggere i en by tæt på grænsen til USA.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge lokale medier har Cartel del Noreste, der bedst er kendt under navnet CDN, delt julegaverne ud til borgerne i Nuevo Laredo 26. december.
Gaverne var tilsyneladende alle udstyret med det samme klistermærke med en tilsyneladende hjertevarm julehilsen.
- Må glæden være den bedste påklædning, dit smil være den bedste gave, dine ambitioner være din bedste skæbne og din lykke være mit højeste ønske. CDN ønsker dig en glædelig jul 2016, står der på klistermærket.
Blandt gaverne var en julemiddag bestående af kalkun og kartoffelmos.
CDN er en gren af det ultravoldelige Zetas-kartel, der står bag en række af de værste grusomheder i den mexicanske narkokrig.
Anklageren i den nordvestlige stat Tamaulipas siger ifølge AFP, at han vil undersøge kartellets fordeling af julegaverne.
Mens narkokartellerne i Mexico har plaget befolkningen i hele landet, forsøger flere af dem at kultivere en slags "Robin Hood"-image i de byer, der plages af kartellernes forbrydelser.
I bjergene i den nordvestlige stat Sinaloa, siger indbyggere ifølge AFP, at den mexicanske narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman, der sidder i fængsel, har sendt julegaver til børnene.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned