Cameron taler for bankunion - uden briter
Foto: Georges Gobet /Scanpix
Georges Gobet /Scanpix
Mere integration af bankerne i eurozonen vil ikke nødvendigvis blive en fundamental ændring for Storbritannien, så længe der er klare undtagelser eller sikkerhedsbestemmelser på plads
Sådan lyder det fra den konservative britiske premierminister, David Cameron, nu da han gør status over det nylige EU-topmøde, hvor eurolandene blandt andet aftalte at oprette et fælles banktilsyn:
- Hvis de 17 lande i eurozonen selv kan skabe en bankunion, hvilket jeg helt ærligt mener, at de er nødt til at gøre, og hvis vi kan få klare beskyttelsesforanstaltninger på plads, så vil det ikke være nogen fundamental ændring for os.
Det siger Cameron, da han tirsdag redegør for udviklingen i eurozonen over for et parlamentsudvalg i London.
Landene i eurozonen vil inddæmme gældskrisen ved at knytte hinandens og gerne også hele unionens bankvæsner og finanslove tættere sammen i henholdsvis en bank- og en finansunion.
I Storbritannien er der frygt for, at øget EU-integration kan skade Londons rolle som europæisk finanscenter.
Den konservative britiske premierminister har lagt stort vægt på, at han vil beskytte finansmarkedet i City of London, som står for en tiendedel af det britisk bruttonationalprodukt, BNP.
Cameron har gentagne gange sagt, at der må oprettes en effektiv økonomisk "brandmur", der hindrer en spredning af krisen hen over det europæiske kontinent.
Men han har samtidig efterlyst solide og godt regulerede banker, en fordeling af skattebyrderne mellem landene samt en pengepolitik, der bidrager positivt i hele eurozonen.
Samtidig har han nægtet at deltage i EU's nye finanspagt i et forsøg på at beskytte den britiske finanssektor, som har knap to millioner ansatte, mod strikse EU-regler.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned