Hollywood-stjernen Charlie Sheen er igen på fri fod, efter at politiet på skisportsstedet Aspen i den amerikanske stat Colorado kortvarigt har haft ham bag tremmer.
Han blev ifølge medier i Hollywood anholdt for at have overfaldet sin kone, Brooke Mueller, i de seneste måneder, men politiet har ikke identificeret den person, som Sheen beskyldes for at have tævet.
Carlos Irwin Estevez, som er hans rigtige navn, blev anholdt fredag, men han er løsladt igen efter at have betalt 8500 dollar i kaution. Det er omkring 45.000 kroner.
Han skal dog i retten den 8. februar, hvor sagen får et juridisk efterspil.
Politiet ønsker ikke at komme med flere oplysninger, men siger, at der på mandag udsendes en erklæring med flere detaljer.
En talskvinde for politiet i Aspen vil ikke kommentere oplysningerne om, at det er Sheens kone, der er ofret.
Skuespillerens talsmand i Los Angeles, Stan Rosenfield, siger, at alle er bedst tjent med at holde sig fra forhastede konklusioner.
Tilbage i 1990'erne var den nu 44-årige Sheen på kant med loven ved flere lejligheder. Sagerne drejede sig her om euforiserende stoffer, hustruvold og prostitution. Blandt andet blev han i 1997 anklaget for at have overfaldet sin daværende kone, skuespillerinden Denise Richards
I dag er Sheen én af de bedst betalte komikere på verdensplan, særligt takket være sin rolle i den populære tv-serie "Two and a Half Men". Hans far er skuespilleren Martin Sheen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned