Venezuelas præsident, Hugo Chavez, har uddelegeret noget af sin magt til sin vicepræsident og finansminister få timer inden hans planlagte rejse til Cuba, hvor han skal i behandling for kræft.
Chavez afviste oppositionens krav om midlertidigt at overgive magten til vicepræsident Elias Jaua. I stedet gav Chavez Jaua og finansminister Jorge Giordani magt over budgettet under sit fravær.
Chavez fik fjernet en stor tumor i sidste måned i Cuba. Planen er, at han nu vender tilbage til Cuba for at komme i kemoterapi. Chavez har ikke fortalt hvilken type kræft, han lider af. Han har heller ikke sagt, hvor længe han vil være væk fra Venezuela.
Den tidligere soldat Chavez, som betegner Cubas Fidel Castro som sin mentor, har delt vandene på den vestlige halvklode, siden han kom til magten i 1999. Han skælder ofte ud på USA og har nationaliseret store dele af Venezuelas økonomi.
Chavez' politiske modstandere siger, at det er umuligt at regere det olierige land og dets 29 millioner indbyggere fra en sygeseng i Cuba.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned