Lederen af London School of Economics, der hører til blandt klodens mest prestigefyldte universiteter, trækker sig fra posten.
Sir Howard Davies smider håndklædet i ringen, efter at det er kommet frem, at skolen har haft tætte forbindelser til Gaddafi-klanen, som klynger sig til magten i Libyen.
Det rapporterer flere britiske medier.
- Den korte historie er, at jeg er ansvarlig for skolens omdømme, og at det har lidt skade, siger afgående Davies ifølge the Guardian.
Han føler sig pinligt berørt og indrømmer at have udvist "dårlig dømmekraft" i affæren, der blandt andet handler om, at London School of Economics har sagt ja til at uddanne 400 håndplukkede personer fra Libyen til "fremtidige ledere" i diktaturstaten.
Sagen handler også om, at skolen har modtaget mere end 13 millioner kroner i en rundhåndet donation fra én af Gaddafis sønner, som hedder Saif al-Islam.
Howard Davies har tillige besøgt Libyen og rådgivet Gaddafi om, hvordan han kan modernisere og skrue landets finansielle institutioner sammen, skriver Daily Telegraph.
Samtidigt undersøger London School of Economics nu mistanken om, at Saif al-Islam har plagieret dele af sin ph.d.-afhandling, som har tog på det britiske universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie