Frankrigs tidligere præsident Jacques Chirac og premierminister Dominique de Villepin modtog tasker fulde af penge fra afrikanske leder. Det siger Robert Bourgi, en tidligere medarbejder for de to franske toppolitikere.
Robert Bourgi siger til avisen Le Journal du Dimanche, at han selv var med, da Chirac personlig modtog kufferter fyldt med penge på rådhuset i Paris, mens Chirac var borgmester tilbage i 1980- og 1990'erne.
- Der var aldrig mindre end 5 millioner franc, men der kunne være op til 15 millioner franc, siger Bourgi til avisen.
Han føjer til, at Chirac kunne finde på at tilbyde ham en øl, mens Chirac gemte pengene væk.
Ifølge Bourgi modtog Jacques Chiracs også penge fra afrikanske leder, da han var præsident for Frankrig. Den daværende premierminister de Villepin skal også have været til stede ved mindst et tilfælde.
De mange penge skal blandt andet være kommet fra Zaires leder Mobutu Sese Seko, Elfenbenskysten Laurent Gbagbo, Burkino Fasos leder Blaiser Compaore, Gabons leder Omar Bongo og Congo-Brazzavilles leder Denis Sassopi Nguesso.
Robert Bourgi hævder, at der også blev afleveret store beløb til Chirac op til valgkampen i 2002.
Gennem sin advokat Jean Veil afviser Jacques Chirac pure alle beskyldninger. Advokaten siger, at Bourgi vil blive sagsøgt for bagvaskelse og injurier.
Også Dominique de Villepin afviser beskyldningerne. Han siger, at der er tale om smedekampagne mod Chirac.
Men Robert Bourgi får medhold i sine anklager fra en nær medarbejder til Elfenbenskysten Laurent Gbagbo. Medarbejderen Mamadou Koulibaly siger, at hen ved to milliarder afrikanske franc blev sendt til Chirac i kufferter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned