Otte amerikanske statsborgere, som blev dræbt af en selvmordsbombemand i det sydøstlige Afghanistan onsdag, var CIA-ansatte. Det bekræfter embedsmænd i Washington.
En talsmand for talibanoprørerne i Afghanistan siger, at det var en af bevægelsens medlemmer, som dræbte amerikanerne.
Ifølge talsmanden var bombemanden ansat som officer i den afghanske hær. Han var angiveligt iført uniform, da han trængte ind i en militær bygning, der ifølge avisen Washington Post primært bruges af den amerikanske efterretningstjeneste CIA.
Yderligere seks amerikanere blev såret under angrebet, som fandt sted onsdag i provinsen Khost nær Pakistan.
Det er angiveligt det største antal CIA-ansatte, som er dræbt ved én enkelt aktion i Afghanistan, siden USA gik ind i landet i 2001.
Ved et andet angreb ikke langt fra byen Kandahar blev fem canadiere dræbt, fire soldater og en kvindelig journalist. Den pansrede mandskabsvogn, de kørte i, blev ramt af en kraftig bombe under en patrulje.
Desuden blev to franske journalister taget som gidsler af ukendte gerningsmænd nord for hovedstaden Kabul. Det oplyser en kollega til de to journalister. Oplysninger er ikke bekræftet af afghanske myndigheder eller udenlandsk militærpersonel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned