USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, siger, at EU-lande, der søger at mindske budgetunderskud ved at beskære forsvarsudgifterne, kan skade Natos militære alliance.
Clintons kommentarer faldt i et interview med BBC. Hendes udmelding kommer kun få dage før, at Nato- og EU-medlemmet Storbritannien har planlagt at offentliggøre besparelser i forsvaret.
Amerikaneren opfordrer de Nato-allierede til at vedligeholde "verdenshistoriens" mest succesfulde forsvarsalliance. De 28 lande bør fortsætte med at betale til Nato for at sikre dens fremtid, siger hun.
Storbritanniens planlagte besparelser er bekymrende, siger Clinton.
- Grunden til det er, at jeg mener, at vi er nødt til at have en alliance, hvor der er en forpligtelse til det fælles forsvar, siger hun.
- Hvert land er nødt til at være i stand til at komme med passende bidrag, siger Clinton.
Storbritannien søger at mindske forsvarsudgifterne med op til 10 procent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned