Conte opgiver at danne regering i Italien

Giuseppe Conte, udpeget til at blive Italiens næste premierminister, opgiver efter et møde hos præsident Sergio Mattarella at danne regering.

Meldingen kom, en times tid efter at Conte søndag aften kom til præsidentkontoret for at drøfte en ministerliste.

Der var på forhånd uenighed mellem Conte og præsidenten om Paolo Savona, som Conte ville have som finansminister.

Savona er modstander af euroen og meget kritisk over for Tyskland. I fredags afviste præsidenten ham som finansminister.

Men de to umage partier Femstjernebevægelsen og det højreorienterede Lega, som vil danne koalitionsregering, har trods præsidentens modstand fastholdt Savona.

Præsidenten siger søndag aften, at Italien ikke kan have en finansminister, der vil ud af euroen. Det vil udløse alarm på finansmarkederne, frygter Mattarella.

Det er ikke umiddelbart klart, hvad der skal ske nu.

Matteo Salvini, leder af Lega, har tidligere talt om, at der måske skal et nyt valg til, hvis præsidenten ikke accepterer ministrene.

- I et demokrati, hvis vi da stadig er i et demokrati, er der kun en ting at gøre. Lad italienerne afgøre det, sagde han ved et møde blandt sine tilhængere, mens mødet mellem Conte og præsidenten var i gang.

Luigi Di Maio, leder af Femstjernebevægelsen, siger, at Mattarellas afvisning af Savona er "uacceptabel".

- Hvorfor stemme, når det er ratingbureauerne, der bestemmer?, siger han med henvisning til de økonomiske institutioner, der giver landes økonomi karakterer.

Italienerne har lige været til valg. Det var den 4. marts, men de sammensatte et parlament, som har meget svært ved at enes om en regering.

Foreløbig er Femstjernebevægelsen, som gik til valg på at bekæmpe korruption og levebrødspolitikere, nået frem til et regeringsgrundlag med Lega.

De blev så enige om, at premierministeren skal findes uden for partierne. Det blev teknokraten og juraprofessoren Conte, som nu har givet op.

De to partier er vidt forskellige, men er begge mod EU. Deres fælles program indeholder blandt andet en lavere pensionsalder, lavere skat og borgerløn.

Det er et program, der koster mange offentlige penge, og i Bruxelles og i eurolandene er der bekymring for, at Italiens gæld vil stige voldsomt.