For anden gang på kort tid stod en prismodtagers stol tom, da den prestigefyldte EU-pris for tankefrihed, Sakharov-prisen, blev uddelt onsdag.
Denne gang er det den regeringskritiske cubaner Guillermo Farinas, der ikke har fået lov af de cubanske myndigheder til at rejse ud for at modtage prisen for sin kamp mod Cubas kommunistiske styre.
For blot fem dage siden skete det samme under uddelingen af Nobels fredspris. Her var det den kinesiske prisvinder Liu Xiaobo, som ikke fik lov at rejse til prismodtagelsen.
- Denne tomme stol vidner om, hvor meget der var brug for denne pris, siger formand for EU-Parlamentet Jerzy Buzek
Farinas har en doktorgrad i psykologi, men han er mest kendt som uafhængig journalist og indædt modstander af det kommunistiske styre i Cuba under ledelse af Fidel Castro og dennes bror Raúl Castro.
48-årige Guillermo Farinas har dog i modsætning til sin kinesiske kollega fået lov til at sende en videohilsen, som blev vist ved overrækkelsen i EU-Parlamentet.
- Mit største håb er, at I ikke lader jeg narre af sirenesangen fra et ondt regime baseret på brutal kommunisme. Jeg beder jer om ikke at give efter for kravene fra Cubas regeringselite, sagde Farinas i sin videohilsen
Guillermo Farinas har 23 gange gennemført sultestrejker i protest mod det kommunistiske styre, Castro og den cubanske regering.
I juli afsluttede han den seneste af sine aktioner efter 135 dages sultestrejke i protest mod den cubanske regerings fængslinger af politiske modstandere
Selvom han undervejs var tæt på at dø af en blodprop, indstillede Farinas først sultestrejken, da den cubanske regering gik med til at løslade 52 politiske fanger.
Guillermo Farinas har også gennemført sultestrejker i protest mod blandt andet korruption og regeringens censur på internettet.
Sakharov-prisen er opkaldt efter den tidligere sovjetiske dissident Andrej Sakharov.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned