Cyklist frikendt for uagtsomt manddrab i Oslo
En 35-årig cyklist, som i sidste uge blev tiltalt for uagtsomt manddrab på en anden cyklist i Oslo, er mandag frikendt for den alvorlige og sjældne anklage.
Cyklisten blev af retten i Oslo idømt 60 dages betinget fængsel for brud på andre paragraffer i færdselsloven.
Den 35-årige mand cyklede - ifølge norsk politi - sidste år i oktober ind i en kvinde, som mistede balancen og væltede ud i tæt trafik på Kirkeveien, hvor hun blev ramt af en bus. Kvinden døde kort efter.
Kirkeveien er en trafikeret ringvej i den norske hovedstad.
Den 35-årige mand var ifølge NRK på vej hjem fra nattevagt som sygeplejerske 18. oktober, da ulykken skete.
Politiets anklager mente, at den mandlige cyklist kørte i høj fart og agerede så uagtsomt, at han blev tiltalt for uagtsomt manddrab.
Den 35-årige blev dømt for to andre brud på færdselsloven.
Det ene omhandler cykling på fortov, som i Norge er tilladt, når det ikke medfører fare eller er til gene for gående. Det andet tiltalepunkt handler om agtpågivende kørsel.
Det er meget sjældent, at en cyklist tiltales for uagtsomt manddrab.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro