Cyperns to kamphaner lover: Vi slutter snart fred

Den græskcypriotiske leder, Nicos Anastasiades, og hans tyrkiskcypriotiske modpart, Dervis Eroglu, erklærer sig opsatte på at nå en løsning på den fire årtier lange splittelse og konflikt på Middelhavsøen.

- Jeg håber, at dagen i dag bliver begyndelsen på enden for en uønsket og uacceptabel situation, som har splittet øen og dens befolkning i 40 år, siger Nicos Anastasiades.

Fra Ankara sender den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, sin støtte til, at man finder en løsning på Cypern.

- Om gud vil, er det slut med tilbageskridt, og så kan vi løse problemet, siger Erdogan.

Det er FN, der har taget initiativ til at genoptage fredsprocessen, og parterne aftalte fredag i sidste uge efter lange diskussioner at sætte sig til forhandlingsbordet i Nicosia.

Det var oprindeligt aftalt, at forhandlingerne skulle være indledt i november sidste år.

Forhandlingerne blev afbrudt i 2012, da Cypern overtog formandskabet af EU, og siden har den økonomiske krise i Cypern og i EU været årsag til yderligere forsinkelser.

Cypern har været delt, siden tyrkiske soldater besatte den nordlige del i 1974 som svar på et græsk kupforsøg.

Det er kun Tyrkiet, som anerkender det tyrkiske område på øen.

Cypern blev medlem af EU i 2004, umiddelbart efter at begge dele af øen havde stemt om en aftale, der sigtede mod at løse øens deling.

Tyrkiskcyprioterne i nord stemte for aftalen, men da den blev afvist af vælgerne i syd, endte EU med at optage en delt ø.

Formelt regnes hele øen som EU-territorium, men EU-lovgivningen er suspenderet på den nordlige del af øen.

Danmark var ifølge Udenrigsministeriet et af de første lande, der sendte fredsbevarende styrker til Cypern i 1964.

- Hårde og komplicerede forhandlinger venter forude. Skal parterne lykkes med at genforene Europas sidste delte land, er der brug for fortsat handlekraft, politisk lederskab og vilje til at finde kompromisser, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

/ritzau/AFP