Kommissær for Retlige og Indre Anliggender, Cecilie Malmström, kalder aftalen "ueuropæisk" og er skuffet over manglen på europæiske ambitioner blandt EU's 27 medlemsstater.
Malmström mener, at medlemslandene med den nye aftale har for stor magt over egne grænser. Imens har kommissionen færre beføjelser, end den havde foreslået i sit eget udspil.
Spørgsmål: Kan kommissionen finde på at trække sit forslag tilbage?
- Vi er ikke nået dertil endnu, men jeg vil ikke udelukke det, advarer Cecilie Malmström.
I parlamentet er formand Martin Schulz vred over, at justitsminister Morten Bødskov (S) og kollegerne har ændret på en teknikalitet i aftalen, så parlamentarikerne ikke kan være med til at forme de nye regler på Schengen-området.
- EU-parlamentet er meget skuffet over den ensidige og kontraproduktive opførsel ved mødet mellem justitsministrene i dag. Denne beslutning respekterer ikke parlamentets magt og et et skridt i den forkerte retning for Schengen, siger han i en pressemeddelelse.
Morten Bødskov afviser dog beskyldningerne fra begge sider.
- Vi har været i tæt dialog med kommissionen, vi har været i tæt dialog med parlamentet, og vi har haft intense diskussioner om indholdet, siger Morten Bødskov.
Martin Schulz kræver, at en dansk minister forklarer, hvorfor parlamentet ikke skal have medbestemmelse.
- Det stiller jeg gerne op og forklarer parlamentet om, og så vil jeg samtidig sige til dem, at der er et klart signal om, at vi skal fortsætte dialogen med parlamentet, lyder det fra Morten Bødskov.
Der spekuleres i, om parlamentet vil sende sagen for EU-Domstolen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned